Ingen tags endnu.
Lige nu ved jeg egentlig ikke helt hvordan jeg skal starte dette her indlæg. Måske skal jeg bare buse ud med det, sån helt klodset og kaste det ud i stuen, så alle kan falde over det eller også bare snøfte hånligt og sparke det ind under sofaen, det er helt okay.
Sagen er den at jeg skal løbe marathon på Fanø d. 18. eller 19. oktober 2019.
Marathon.
42,2 km.
Hvorfor?
Der er et ton af argumenter for hvorfor jeg IKKE skal gøre det:
1. Jeg har aldrig løbet så langt
2. Jeg har ikke trænet op til det
3. Jeg er ved at dø bare når jeg løber halvmarathon
4. Jeg slæber stadig rundt på ekstra kropsvægt, efter mit e-cigaretstop
5. Jeg skal ha nyt knæ indenfor de næste par måneder.
6. Folk synes jeg er tåbelig
Til gengæld er der så kun EN grund til at GØRE det:
1. Siden jeg startede med at løbe for 3 år siden, har det været min drøm at løbe lange distancer. Faktisk var det hele grunden til at jeg startede med at løbe; fordi jeg ville løbe langt. Jeg slugte Ginger Runners videoer på Youtube råt. Han er/var ultraløber og løb de mest fantastiske trailløb, som han filmede. "Det vil jeg også!", råbte jeg begejstret til mig selv. Og så begyndte jeg at løbe, og inden jeg så mig om, var jeg hooked.
Jeg ELSKER at løbe, det er mit liv, det er vel på en måde den akse, hvorom mit liv drejer. Løb hjælper mig mentalt, og har gjort den helt store forskel for min psykiske sygdom. Siden jeg startede med at løbe, har jeg smidt alt min medicin, og i dag er jeg helt medicinfri.
Nu står jeg så overfor at skal have nyt knæ sat ind, fordi mit knæ er hårdt ramt af slidgigt. Brusken er stort set væk, så det er noget med knogle mod knogle og smerter døgnet rundt. Jeg har fået at vide at fremtiden som løber nok ser noget gusten ud. Muligvis vil jeg kunne løbe kortere distancer, men de lange distancer kan det kunstige knæ ikke holde til.
Så lige nu er jeg et sted, hvor jeg føler det er NU jeg skal nå at leve mine løbedrømme ud.
Nogen vil sige "marathon, hold kæft hvor er du sej".... men de fleste vil sikkert sige "marathon, hold kæft hvor er det tåbeligt"...
Jeg holder med de sidste. For ja, gu fanden er det da tåbeligt, i min situation - der hvor jeg er nu.
Men det er også rigtigt. Det føles rigtigt. Og jeg har det bare sådan, at uanset hvor dumt det end er, så udlev dine drømme. Lad aldrig dine drømme falde til jorden, blot fordi andre synes det er dumt, fjollet, tåbeligt!
Jens og jeg havde egentlig besluttet at vi ikke ville fortælle det til nogen, inden. Vi ville vente til bagefter, og sådan helt nonchalant poppe op på Insta.... "hey forresten, så løb vi lige 42,2 km i dag".
Måske var det også lidt for at beskytte os selv...for hvad nu hvis det ikke gik, hvad nu hvis jeg ender med at må stoppe før mål? Men jeg har lyst til at det skal være ude i det åbne, jeg har lyst til at fortælle om det, og dele mine tanker omkring det. Så derfor bliver det lagt op nu. Jeg ved jeg gennemfører, for det er kun Jens og mig, det er jo ikke et officielt motionsløb, det er bare ham og mig og vi har hele dagen til det. Så med mindre mit knæ ligefrem brækker midt over så jeg fysisk simpelthen ikke KAN gennemføre, så skal jeg nok komme igennem. Det bliver med garanti rædselsfuldt meget af tiden, men jeg ved også at det bliver rædselsfuldt på den der totalt fede måde, fordi man er i gang med at overskride nogle grænser for hvad man troede man kunne. Komme igennem smerterne, fortsætte med at løbe selvom hele kroppen råber at nu stopper du fandme. Jeg har ikke prøvet at løbe et marathon, men jeg er noget nær hundredmetermester i at kaste mig ud i løb som mange andre på mit niveau ikke engang ville overveje, og som jeg ikke HELT er trænet op til. Jeg har altid gået mine egne veje, og har aldrig været - og bliver aldrig - et flokdyr. Jeg er ligeglad med når folk hovedrystende siger: "Det KAN man da ikke, kan man??" Gu fanden kan man da det. Tænk ud af boksen, og TRÆD ud af boksen. Du er DIG.
Så derfor har jeg deltaget i mange løb, som jeg slet ikke har været klar til, og praktisk talt nærmest slæbt mig igennem, med smerter og kramper og svimmelhed og alt muligt...
Hver gang fatter jeg imens ikke hvorfor jeg gang på gang gør det, men når jeg så er kommet i mål, så forstår jeg det jo godt. Det står lysende klart i mig, og hver en celle jubler og fortæller mig at det der du gjorde; det var fucking awesome! I like awesomeness.
Nå. Fanø. Flade fantastiske Fanø. Efter vores cykletur på Fanø i sommers, har det rumsteret i hovedet på mig, at noget skulle ske på den ø. En lang vandretur måske... for vi var begge vilde med øen, og at den er stort set pandekageflad, er bestemt ikke et minus for mig!
Idéen slog så ned i mig efter jeg fik det der med knæet at vide: Der skal løbes marathon på Fanø. Det kan ikke være anderledes.
Så det er det vi gør, og planen er at vi tager en tidlig morgenfærge, og tager bilen med derover. Vi starter med at køre rundt til de 6 depoter vi har planlagt, og lægger forplejning ud. I de fleste af dem bliver det bare snacks og vand/energidrik, men et par enkelte af dem bliver der cola og en bolle med ost. Jeg har valgt at prøve at dele de der 42,2 kilometer op i mindre bidder, så det bliver mere spiseligt. F.eks. vil jeg hver 5. kilometer optage en lille livestream til Facebook samtidig med en tår at drikke, og så vil vi stoppe ved hvert depot, plus have spisepause og tissepause ca. 1-2 gange. Så sker der lidt, og jeg har lidt at se frem til. Jeg påregner ca. 6-7 timer til at komme igennem, og derfor er det vigtigt der er rigtig mad et par steder på ruten.
Efter depotopfyldningerne, kører vi tilbage til færgelejet, og her vil vi parkere og starte vores løbetur. Vi løber "mod uret", så får vi stranden overstået som det første og den skråner en smule nedad i løberetningen, og det er lige så rart at varme kroppen op med lidt let løb.
Her er et sådan helt lavpraktisk kort over ruten, jeg har tegnet:
Jens synes det er lidt skørt at jeg har skrevet ind hvornår jeg skal tisse. Det var egentlig bare for at brække alle de kilometer op i små begivenheder man kunne se frem til. Tisse er da en begivenhed man godt kan se lidt frem til. Og kold cola.
Jeg glæder mig.
Vi har i øvrigt også aftalt med hinanden at vi laver en medalje til hinanden, vi laver den individuelt, så vi først ser vores egen medalje efter løbet. Jeg er næsten færdig med Jens'.
Jeg er mega glad for at Jens vil løbe med, og hjælpe mig med at komme igennem. Det er en af hans spidskompetencer, at støtte mig i at komme igennem svære løb, det er han fandme god til.
Her er mine notater:
Fanø Marathon Afgang med færge kl.?
Depot udlægning:
Ved hvert depot skal være: Cola, vand/elektrolyt, små poser med chips og snolder vi kan tage med.
1. Kallesvej 39 – 4,5 km
2. Kirkevejen, helt ned for enden af vejen ved krydset/Fanø Strand. 10,6 km Tissepause
3. Stranden, ved 16 km - Mad?
4. Sønderho, ved Brugsen. 23,5 km Tissepause og spisepause. Her skal ligge en bolle med ost i depotet + Jens mad? , ud over de andre ting. Sko af og massere fødder, og stræk ud
5. Albuevej, 30,2 km - Mad?
6. Klingebjergvej v/hæsset, 37 km
Husk:
Løb langsomt!
Stop ved hvert depot - Drik og spis
Podcast eller musik i ørerne efter behov
Medbring:
druesukker, energi-vingummi, koffeintabletter
selfiestang til livestream
powerbank
Smertestillende
Astmaspray og læbepomade
Ekstra tøj?